Ambassadørerne ved Randers Bryghus

Randers Bryghus har en passioneret fanskare, nærmere betegnet en uafhængig ambassadørkreds med over 150 medlemmer. De kalder sig Ambassadørerne ved Randers Bryghus. De holder af hyggeligt selskab med øl i fokus – øl fra Randers. Derfor er deres vigtigste formål at øge kendskabet til det gode øl, der bliver brygget af Randers Bryghus. Det gør de både som almindelige kunder, der beder om Randers øl på restauranter, men også ved at demonstrere og udskænke smagsprøver i forretninger.

Men det sociale er også i højsædet. De mødes til hyggedage på bryghuset for at smage, lære mere om øllene eller andre aktiviteter og til to årlige generalforsamlinger med mad og drikke. De arrangementer er dækket af et engangsindmeldelsesgebyr på 500 kr. samt et årligt kontingent på 300 kr. Så du får både fuld valuta og høj promille for pengene.

Læs mere i foreningens vedtægter, og tilmeld dig via mail.

 

Billede af etiketten på Randers Bryghus' specialøl: Ambassdør, som er brygget til ære for Ambassdørerne ved Randers Bryghus.