Handels- og abonnementsbetingelser

Du skal være over 16 år for at bestille varer fra R2Brewery. Ved at bekræfte handelsbetingelserne, bekræfter du samtidig, at du er over 16 år.

Ordregodkendelse

Ordren er godkendt, når ordrebekræftelse er accepteret.
Der tages forbehold for force majeure – herunder strejke, lockout. Krig, brand, samt materiale og fabrikationsfejl, transportvanskeligheder og/eller materialemangel, som skyldes vores underleverandører. Disse forsinkelser berettiger ikke til ophævelse af ordren.

Priser og betaling

Alle priser er i DKK (danske kroner) og er inkl. moms.
Vi tager forbehold for trykfejl, herunder fejl i tekst, priser samt tekniske beskrivelser.

R2Brewery modtager betaling med VISA-Dankort, VISA og MasterCard. Betaling vil først blive trukket på din konto, når varen afsendes.

R2Brewery bruger en godkendt betalingsserver, der krypterer alle dine kortoplysninger med SSL (Secure Socket Layer) protokol. Det betyder, at man ikke kan aflæse dine informationer.

Fragt og levering

R2Brewery har levering alle hverdage. Ordrer sendes 1-2 hverdage efter modtaget og godkendt bestilling. Der ydes fri fragt ved bestillinger over 250,- DKK. Ved bestillinger under 250,- DKK, er fragtprisen 69,- DKK. Der gælder særlige vilkår for fadølsanlæg og fustager samt abonnementskasser – herom nedenfor.

Alle ordrer sendes med GLS med omdeling til pakkeshop.

Du kan i stedet for levering vælge at afhente bestillingen på bryghuset, men kun om onsdagen i tidsrummet 10-12. Du skal hente din bestilling senest 14 dage efter, du har modtaget din ordrebekræftelse.

Særlige vilkår for leje af fadølsanlæg og køb af fustager

Bestilling af fadølsanlæg og fustager skal ske senest to dage før den fredag, man ønsker at afhente/få leveret anlægget, dvs. altid senest onsdag i den pågældende uge. Du skal altid notere i kommentarfeltet, hvilken weekend du lejer anlægget og køber fustagerne til. Vi forbeholder os retten til at annullere ordren, hvis alle vores fadølsanlæg er udlejet i perioden, eller hvis varen er bestilt for sent. Er det tilfældet, sker annullering og information herom indenfor 24 timer efter bestilling.

Det er muligt selv at afhente fadølsanlæg og fustager, ligesom man i så fald selv skal tilbagelevere dem. Afhentning af fadølsanlæg og fustager er altid fredag mellem 8 og 15 på bryghuset i Randers, mens tilbagelevering altid er mandag, dvs. 3 dage efter, mellem 8 og 15 på bryghuset i Randers.

Det er muligt at tilbagelevere ubrudte fustager til 50,- DKK pr. stk.

Bor man i Randers (dvs. 8900, 8920, 8930, 8940 og 8960), er det muligt at købe levering og afhentning til i alt 500,- DKK. Ved valg af denne løsning leverer vi produktet fredag og afhenter tre dage efter, dvs. mandag. Vi tager kontakt for at aftale et mere præcist tidspunkt. Har man bestilt levering og afhentning, men bor udenfor de angivne postnumre vil ordren blive annulleret.

Har man bestilt andre varer fra webshoppen sammen med fadølsanlæg og fustager, vil de blive leveret eller være klar til afhentning sammen med anlæg og fustager. Disse varer får man derfor ved samme lejlighed, som man skal bruge fadølsanlægget, hvorfor de ikke nødvendigvis afsendes indenfor 1-2 hverdage som ved almindelige bestillinger. Ønsker man af afhente de øvrige varer tidligere eller få dem tilsendt indenfor de almindelige 1-2 hverdage, skal man give besked herom ved afgivelse af ordren.

Hvis fadølsanlægget er beskadiget ved retur, vil kunden blive faktureret op til 4500,- DKK, afhængig af skadens omfang.

Særlige vilkår ved køb af abonnementskasse

Ved bestilling af en abonnementskasse binder du dig til den valgte periode. Der er naturligvis 14 dages fortrydelsesret, men herefter er der ikke mulighed for opsigelse i den valgte periode. Betaling for abonnementskasserne sker d. 1. dag i måneden, i de måneder du har bestilt kassen. Du betaler altså din første abonnementskasse d. 1. i den næstkommende måned, ligesom den første kasse bliver sendt 1-2 hverdage efter d. 1. i den næstkommende måned. Har du valgt afhentning af abonnementskasserne, gælder de samme vilkår som ved afhentning af andre ordrer – blot at kassen senest skal afhentes 14 dage efter d. 1. i måneden. Betaling for kasserne bliver hævet fra den konto, der angives ved bestilling, og du vil modtage en kvittering på mail for hver betaling, vi hæver. Abonnementet og betalingerne ophører automatisk efter den valgte periode.

Der er gratis fragt på alle abonnementskasser. Bestiller man andre varer i samme ordre, bliver de tilsendt efter 1-2 hverdage til de almindelige fragtpriser, som tidligere beskrevet.

Ved ændringer i kontaktoplysninger, adresse og ved nyt kort, er man forpligtiget til at oplyse os om dette på mail: kontakt@r2brewery.dk, så vi kan ændre dit abonnement, sende produktet til den rigtige adresse og kontakte dig, hvis det skulle blive nødvendigt. Nye kontakt- og kortoplysninger skal være os i hænde hurtigst muligt, ved adresseændringer senest to uger før den træder i kraft.

Reklamationsret

Der gives 2 års reklamationsret i henhold til købeloven. Vores reklamationsret gælder for fejl i materiale og/eller fabrikation. Reklamationen gælder ikke fejl eller skader begået ved forkert håndtering eller opbevaring af produktet.

Reklamationen skal ske indenfor rimelig tid, hvilket er inden 2 måneder efter, fejlen eller manglen er konstateret.

R2Brewery vil dække returneringsomkostninger i et rimeligt omfang.

Ved returnering rettes henvendelse til og reklamationer sendes til:

Bryghuset i Randers A/S
Langelandsvej 4D
8940 Randers SV

Refusion

Hvis der er aftalt refusion, bedes du sende dine bankoplysninger, så vi kan overføre det aftalte beløb.

Fortrydelsesret

Der gives 14 dages fuld returret på varer købt i vores webshop.
Perioden regnes fra den dag, du modtager ordren.

Returneringsomkostninger skal du selv afholde.

Fortrydelse skal anmeldes til os senest 14 efter købet, og fra fortrydelsen skal du returnere forsendelsen senest 14 dage efter.

Meddelelsen skal gives pr. mail på kontakt@r2brewery.dk. I meddelelsen skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret. Du kan også vælge at benytte vores fortrydelsesformular og sende den med retur.

Varens stand, når du sender den retur

Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på.

Hvis varen er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi.

For at modtage hele købsbeløbet retur må du altså gøre det samme, som man kan i en fysisk butik. Du må tage varen op i hånden, men ikke åbne den.

Fortrolighedspolitik – persondatabeskyttelse

Alt opgivet data er fortroligt, det gives ikke videre til 3. part. Opgivet data er udelukkende til forsendelse og evt. kontakt i tilfælde af komplikationer.

Persondataloven

Ved køb på hjemmesiden, giver du tilladelse til at vi sender dig mails ang. dit køb. dvs ordre beskæftigelse, leverings meddelelser osv.